NYHEDSBREV

Vi, Forretningsudvalget i DcH Kreds 1, vil gerne informere jer om vores forslag om at oprette et nyt udvalg i kredsen. Vi har besluttet at afvikle vores nuværende dommerudvalg og konkurrenceudvalg for at skabe plads til et nyt udvalg, nemlig et (disciplinudvalg)Forslag

Hvorfor gør vi dette?
Vi ønsker at forny og tænke fremtiden ind i vores kreds. Ved at oprette et (disciplinudvalg), vil vi skabe et udvalg, der er tilgængeligt for alle discipliner i DcH. I dag har vi to udvalg, der primært fokuserer på DcH-programmet, men vi kan se, at der er en stigende interesse for de nyere discipliner i DcH. Derfor ønsker vi at skabe en kortere vej fra alle discipliner til kredsbestyrelsen.

Hvad skal der ske?
Vi vil afholde en ekstraordinær generalforsamling umiddelbart før den ordinære generalforsamling, hvor dette forslag vil blive præsenteret og stemt om, hvis det bliver vedtaget. Vil der på den ordinære generalforsamling blive valgt en formand til det nye udvalg.

Hvad søger vi?
Vi søger en person, der har lyst til at påtage sig rollen som formand for det nye udvalg. En person, der har lyst til at samle en masse kræfter og personer for at gøre Kreds 1 endnu bedre end i dag. Hvis du er interesseret, så hører vi gerne fra dig inden generalforsamlingen, og Forretningsudvalget vil også være til rådighed for at besvare eventuelle spørgsmål.
Udvalget vil bestå af 6-10 medlemmer, hvoraf mindst 3 skal være lydighedsdommere, der vil varetage opgaverne omkring DcH-programmet, dommeruddannelse og dommercentralen.





Der vil også være 1-2 personer, der vil tage sig af opgaverne fra konkurrenceudvalget, såsom konkurrencekalenderen, kredspoint og sporlæggercentralen.
Endelig vil der være 1-6 kontaktpersoner, der vil være ansvarlige for at skabe kontakt til dommere, trænere og hundeførere i vores andre discipliner.
Hvis du er klar til at tage en tørn i Kreds 1's bestyrelse, så kom endelig frem og vis din interesse. Vi ser frem til at samarbejde med dig og det udvalg, du vil være med til at skabe. Hvis du gerne vil være en del af udvalget, så send os en besked, så vi kan have dig i tankerne, når udvalget skal sammensættes sammen med vores kommende formand.


Med venlig hilsen,
Forretningsudvalget
Kredsformand
Kim Vestergaard Poulsen
Kredssekretær
Jannie Christensen
Kredskasserer
Henrik Damsgaard

Nyheder

Sponsorer